Ravlygter der passer til din ravjagt
Jeg tog familien med ud ved Vesterhavet, konen og vores to store sønner, vi skulle teste ravlygter og se hvad forskellen egentlig var på dem. Jeg viste dem den lille kuffert med ravlygter jeg havde taget med venligst udlånt af ravfund.dk, og de syntes faktisk, at det virkede som et spændende projekt. Vi startede bilen og smed vores kuffert med ravlygter om bag i.
Vel fremme ved stranden som her er enorm ville vi teste fire forskellige ravlygter, en alm. på 50w og en 90w sammen med en meget bred lygte på 90w og en lignenede på 150w. Vi startede små 200m fra havet og fik tændt alle lygterne og sikke en forskel.
Den professionel 50w ravlygte lyste langt med ikke særligt bredt hvilket jeg ikke brød mig om og efter vi havde gået lidt frem mod vandet tændte jeg min 150w brede ravlygte og der mødte mig et voldsomt kraftigt og bredt lys som jeg straks forelskede mig i. Min kone var mere til den 90w som også lyste langt men ikke så bredt.
Fremme ved vesterhavet
Vi var nu nået frem til havet og skulle teste lygterne i vandet og da vandet var roligt denne aften bevægede vi os ud på ca. 25-30cm vand og prøvede så igen lygterne. Her kom den brede 90w omgående til kort men den var fantastisk på stranden men den 150w kunne godt lyse ned på havbunden og med et pænt bredt lys. Både den 50w og den 90w i pro serien som har koncentreret lys lyste med lethed bunden op så vi gik lidt længere ud på ca. 50cm hvor de to pro lygter intet problem havde men den 150w brede ravlygte havde svært ved at lyse bunden op.
Afgørelse af ravlygte testen:
Hvis du overvejende går på strandende og i vandkanten så er de brede lygter fantastiske, de går under betegnelsen Epi power ravlygter. Hvis du går i vandet er de ravlygter med smalt men kraftigt lys meget bedre da de sagtens kan lyse havbunden op men på flade strande har de ikek så megen bredde så du skal gå stille og roligt for ikke at misse noget der ligger ude i siderne, hvilket ikke er noget problem med de brede ravlygter.
Skulle jeg personligt vælge ville jeg nok vælge en af hver da jeg både går på dybere vand og på flade strande (jeg bor på Fanø)