Naboskab er for mange en blandet følelse. Nogle elsker deres naboer og oplever stor hjælpsomhed mellem hinanden. Andre har ikke nogen kontakt med hinanden, hvor de blot er tilfældige mennesker, der lever i samme område. Og så er der dem, der har et træls naboskab med stridigheder og uvenskab. Uanset hvordan du har det med dine egne naboer, kan der til tider opleves uenigheder eller tvivl.

Går uenighederne eller tvivlen på, hvor ejendommenes skel er, findes der heldigvis råd for dette. Ved at afholde en skelforretning, kan I få svar på spørgsmålet – hvilket kan løse en del konflikter imellem jer. Læs her mere om, hvordan en skelforretning afholdes, således du bliver klogere på arbejdet.

Landinspektør afmærker ifølge et kort

Vælger I at arrangere en skelforretning, skal I have fat i en landinspektør. Herefter vil landinspektøren afmærke grundenes skel, og dette afmærkes ifølge matrikelkortet. Udover kortet kan landinspektøren også vælge at indkalde relevante personer til afgørelsen. Disse personer kan bl.a. være naboer, ejendomsejerne og tidligere ejere. Alle disse mennesker skal afgive deres forklaringer omkring skellet af ejendommen.

Når landinspektøren har foretaget sin beslutning og afmærket skellet, er det faktisk muligt, at skellet har flyttet sig. Hævd kan f.eks. skyldes, at hegn og hæk med tiden har flyttet sig.

Fremtidige byggeprojekter kræver ofte opmåling

Udover nabostridigheder er fremtidige byggeprojekter ofte grunden til, at der er behov for opmåling af grunden. Ved at få nutidige og dermed relevante oplysninger omkring grundens areal kan meget tid spares under en byggeproces. Derfor kan det for mange være pengene værd at bestille en landinspektør til opmåling. Det digitale matrikelkort, som byggeprocessen ellers skulle baseres på, er nemlig ikke altid til at stole på 100 %.

Når opmålingen foregår, kan det ske på forskellige måder. Ofte afhænger den specifikke metode af den enkelte situation. Inden valget falder på metoden for opmålingerne vælger mange landinspektører at foretage indledende undersøgelser. Dette kan være via gamle arkiver og luftfotos, hvor eventuelle udfordringer præciseres. Derefter kommer landinspektøren ud på ejendommen for at se på stedets forhold samt opmåle og eventuelt afmærke.

Arbejdet er reguleret efter lovgivning

Landinspektørloven sikrer, at al opmåling af skel sker under ordentlige forhold. Når du bestiller en landinspektør, er du derfor sikker på, at arbejdet foretages efter lovgivningen, og at landinspektøren har de rette forudsætninger for at udføre arbejdet. En landinspektør har nemlig uddannet sig til sine færdigheder og har arbejdet mindst tre år.

Har du brug for at afgøre skellet mellem dig og din nabo på grund af uenigheder, kan du med fordel vælge en landinspektør med en ekstra uddannelse oveni hatten. Nogle landinspektører har nemlig videruddannet sig og taget en mediatoruddannelse. Her vil de være specielt trænet til netop at håndtere konflikter, hvilket kan være altafgørende i nabostridigheder.

Uanset om du skal bygge en ny bolig, opsætte et hegn eller plante en ny hæk, kan du have brug for en afgørelse af din ejendoms skel. Bestil en opmåling allerede i dag og få gang i dine byggeprojekter – eller få sluttet fred med din nabo, så I kan leve side om side i behagelige omgivelser.

Kategorier: Artikler

1 Kommentar

Rastrear telefone · februar 10, 2024 kl. 1:50 pm

Melhor aplicativo de controle parental para proteger seus filhos – Monitorar secretamente secreto GPS, SMS, chamadas, WhatsApp, Facebook, localização. Você pode monitorar remotamente as atividades do telefone móvel após o download e instalar o apk no telefone de destino. https://www.mycellspy.com/br/

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *