Det ville vel forudsætte en forskydning af stedet i nord/syd retning. Hvis der er tale om en forskydning i øst/vest retning må det vel teoretisk bevirke en ændring af sand soltid på det pågældende sted. Hvis vi går ud fra en forskydning på 10 fod (ca. 3 meter) kan flg. overslag opstilles:
Ved ækvator: 15 grader = 15 grader * (40.000km /360 grader) = 1.666 km
solens tilsyneladende hastighed 15 grader/time = 1.666 km/time = 1.666.000 meter /3600 sekunder = 463 m/s.
Tiden T for at bevæge sig 3 meter= 3/463= 6,5 millisekunder
Hvis vi går udfra at Conception, Chile ligger på ca. S37-35 W122-05 kan man med brug af
Crumlins geodætiske lommeregner finde ud af, at 1 længdegrad på S37-35 svarer til 88,33 km mod 111,11 km ved ækvator. Dette skulle således bevirke at T i stedet bliver omkring
5,2 millisekunder.
Ovenstående illustrerer i øvrigt glimrende hvorfor det var så svært at finde nøjagtige længdegrader før opfindelsen af skibskronometeret i 1700-tallet. I nogle tilfælde førte dette til alvorlige problemer (fx. "Bounty-øen"
Pitcairn, som man havde stort besvær med at genfinde, fordi der var en fejl på hele 3 grader i den oprindelige postitionsbestemmelse).